Vision
Vores vision er at helbrede flere patienter med solide kræftformer og at forbedre livskvaliteten efter den kirurgiske behandling af deres kræftsygdom.
Dette skal opnås ved at samle danske kirurger, klinikere, eksperter og forskere fra beslægtede fagområder med interesse for kirurgisk onkologi.
ACROBATIC skal:
- Være en national ramme for kirurgisk forskning, samarbejde og videndeling
- Nedbryde barrierer for at etablere kirurgisk forskning
- Etablere nationale kliniske forsøg inden for kirurgisk onkologi og skabe evidens, der muliggør bedre behandling og resultater for fremtidens patienter
- Være et nationalt videnscenter for kirurgisk onkologi
- Dække alle relevante kirurgiske discipliner og kræftformer
- Løfte dansk kirurgisk onkologi til højeste internationale niveau

Strategi
Strategien for ACROBATIC er at skabe ny evidens inden for tre prioriterede Clinical Focus Areas (CFA’er), som er relevante på tværs af DMCG’er og skal sikre genanvendelse af nye kirurgiske teknikker og metoder på tværs af kræftområder.
De tre CFA’er er:
- CFA1: Præhabilitering og præoperativ risikovurdering
- CFA2: Kirurgisk innovation og teknik
- CFA3: Senfølger og livet efter kræft
De tre CFA’er understøttes af otte National Infrastructures (NI’er), hvor kompetencer målrettet skal adressere og reducere kendte barrierer inden for kirurgisk forskning.
Forskningsprojekterne i de forskellige CFA’er får støtte fra NI’erne for at sikre høj videnskabelig og klinisk standard og for aktivt at reducere eksisterende udfordringer i kirurgisk forskning.
NI’erne bidrager med et bredere sundheds- og samfundsperspektiv og er med til at konsolidere et nationalt tværfagligt og tværdisciplinært forskningssamarbejde.
Derudover muliggør NI’erne:
- Anvendelse af høj metodologisk kvalitet
- Integration af økonomiske evalueringer
- Fokus på social ulighed
- Fremme af translationel forskning
- Bedre udnyttelse af eksisterende datakilder
- Grundlaget for vidensformidling til patienter, presse og sociale medier.